Menu
Helt overordnet har vi i BEAM-projektet haft fokus på udvikling af indhold i, metoder til og progression for elevers eksperimenterende arbejdsmåder og evner til at anvende matematik i et samspil mellem en kompetence- og STEM-orienteret matematikundervisning fra 1. – 9. klassetrin.
Når vi vælger at rammesætte projektet som Bedre Eksperimenterende Anvendelsesorienteret Matematikundervisning, har det igennem projektet været særlig vigtig at få indkredset, hvad der menes med Bedre. Vi har i projektet ikke haft en særlig milepæl, som alle lærere skulle nå, men alle skulle gennemføre bedre undervisning med det udgangspunkt, hver i sær nu har haft.
I en STEM-orienteret undervisning har det tidligere vist sig vanskeligt at få samspillet med matematik integreret, hvis ikke matematikken blot skal være med for at kunne anvende nogle af de redskaber, som faget tilbyder. Derfor har vi i projektet været interesseret i at koble matematik til andre elementer af STEM med udgangspunkt i de matematiske kompetencer. Vi har valgt at undersøge potentialet i koblingen mellem matematisk modellering og engineering, da der i processerne her måske kan findes en kobling, som er meningsfuldt for begge felter.
Vi har arbejdet med forandringsprocesser, som vedrører lærernes fag- og metodeopfattelse, strukturen for undervisning samt lærer-/elevroller ved i starten af projektet at fokusere på undersøgende matematikundervisning for derigennem at udvikle lærernes perspektiver på matematik. Dette var et nødvendigt fundament for at kunne bevæge os over i koblingen mellem matematisk modellering og engineering.
Professionshøjskolen Absalon har indgået samarbejde med Lejre Kommune og kommunens syv folkeskoler med klasser fra 1. – 9. klasse, hvilket i projektsammenhæng har været et overskueligt antal i forhold til besøg i lærernes undervisning, interview af lærerne m.m. Fra Professionshøjskolen Absalon har deltaget tre projektmedarbejdere samt 2 projektledere. Projektmedarbejderne har haft den primære kontakt til lærerne, hvor den samlede projektgruppe har planlagt og sat retningen i projektet.
Der har deltaget tre matematiklærere fra hver af de syv skoler – en lærer fra hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Disse i alt 21 lærere har deltaget i 18 heldagsmøder på Professionshøjskolen Absalon hen over en periode på 2½ år, hvor en del af tiden har været som en samlet gruppe med alle 21 lærere og en del i årgangsteams med 7 lærere – en fra hver skole. Her har fokus været på at udvikle matematikundervisning til egen klasse. Der har været tilknyttet en projektmedarbejder til hvert trin.
På heldagsmøderne har lærerne planlagt matematikundervisning til afprøvning i egen klasse med forskellige kriterier. Dette for at gøre dem mere opmærksomme på delelementerne i den undersøgende matematikundervisning. Til dette arbejde har lærerne haft et planlægningsark, som de skulle udfylde dels i planlægningen, men også med efterfølgende refleksioner efter gennemført undervisning. Disse planlægningsark har de præsenteret for det resterende årgangsteam og projektmedarbejderen på det efterfølgende heldagsmøde, således at der gennem en iterativ proces skabes udvikling af dels lærerne men også undervisningsforløbene. Nogle af afprøvningerne har været med besøg af en projektmedarbejder i undervisningen, andre med en opfølgende individuel samtale.
Formålet med projektet har været en nysgerrighed på de muligheder, der kunne være i en kobling mellem matematisk modellering og engineering. For overhovedet at kunne igangsætte dette har vi i projektet prioriteret tid til at få alle lærerne til at få en større indsigt i den undersøgende matematikundervisning, så de alle har haft forudsætningerne til at udvikle eksperimenterende og anvendelsesorienteret matematikundervisning. Vi har således anvendt det første år af projektet på at udvide lærernes horisont ift. en kompetenceorienteret og undersøgende matematikundervisning. Igennem dette første år har vi udviklet en model over elevernes forudsætninger for undersøgende matematik samt en model over elevernes arbejdsmåder.
På den måde har vi i projektet skabt et fælles sprog, når vi sammen har skulle reflektere over matematikundervisningen.
I det andet år fokuserede vi i første halvår på matematisk modellering, da en forståelse for denne matematiske kompetence er nødvendig for at nå til at koble dette til engineering. Det efterfølgende år har vi fokuseret på koblingen mellem matematisk modellering og engineering.
Derudover har der ca. midtvejs i projektet været arbejdet i skoleteams, som består af de tre lærere fra samme skole. I disse teams har lærerne med facilitering fra en projektmedarbejder arbejdet på en lokal progressionsplan til den enkelte skole for elevernes arbejdsmåder fra indskolingen over mellemtrinnet til udskolingen.
