Menu
Hvad vil det sige at arbejde undersøgende? Eleverne bliver i undersøgende matematikundervisning bedt om, at
Et eksempel på en aktivitet, der rummer ovenstående aspekter, kunne være, når elever undersøger hvilke figurer, der kan tesselere og hvilke, der ikke kan. Altså hvilke figurer, der kan bruges som form til en flise, der kan dække gulvet uden huller. Elever i indskolingen skal måske blot undersøge enkle eksempler, mens elever i udskolingen i højere grad skal give geometriske begrundelser og måske endda generalisere.
Så hvordan arbejder elever undersøgende med sådanne aktiviteter?
Undervejs i projektet fandt vi det nødvendigt at udspecificere elevernes undersøgende arbejdsmåder i en simplere form, end man fx kan finde i Blomhøj (2021), som på en liste beskriver essentielle elev-aktiviteter i undersøgende matematikundervisning.
Vi har fokuseret på disse fire brede undersøgende arbejdsmåder:
De fire arbejdsmåder skal betragtes som selvstændige dele af det at arbejde undersøgende, som kan udfolde sig sideløbende i det undersøgende arbejde. I projektet har vi arbejdet med de fire arbejdsmåder som samlende betegnelser for dele af det undersøgende arbejde. Det vigtige har været at kunne bryde det at arbejde undersøgende op i mindre dele, som vi på skift har kunnet fokusere på.
Der er udarbejdet et oplæg til et fagteammøde, hvor fagteamet kan diskutere elevernes arbejdsmåde i undersøgende arbejde. Oplægget findes her. Lærerne har som en del af projektet arbejdet i skoleteam med mulighederne for at beskrive en progression for elevernes undersøgende arbejde, som denne kunne se ud på netop deres skole, da alle skoler har forskellige udgangspunkter og rammer.
Overordnet set kan de fire arbejdsmåder altså opfattes som delprocesser i en samlet undersøgende tilgang. Vi tænker de enkelte delprocesser således:
Handler om at kunne få øje på (interessante) matematiske problemer/udfordringer, at være matematisk nysgerrig, at have øje for hvor matematik kan hjælpe til at finde svar.
Det kunne fx være i undervisningsaktiviteten Stil spørgsmål til dit køkken, hvor eleverne skal øve sig i at stille undrende spørgsmål, hvoraf nogle af dem vil være matematiske spørgsmål, som handler om form, størrelse og antal, og hvor andre vil være ikke matematiske spørgsmål, som fx farve, materiale og anvendelsesområde.
Handler om at have en vifte af strategier, som kan anvendes fleksibelt i forhold til den konkrete matematiske problemstilling/udfordring.
Det kunne fx være i undervisningsaktiviteten Antal KAJAK , hvor eleverne kan bruge forskellige systematikker, mønstre og tællestrategier til at finde ud af, hvor mange måder der kan skrives kajak på i figuren.
Handler om at kunne anvende matematiske ræsonnementer til at støtte den undersøgende proces og begrunde, at den undersøgende proces fortsat er på matematisk sikker grund.
Det kunne fx være i undervisningsaktiviteten Kubens fødselsdag , hvor eleverne skal begrunde og ræsonnere matematisk for at finde ud af, hvor mange delkuber i en malet 3⋅3⋅3-kube, der har malet hhv. 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 sider.
Handler om at kunne fastholde og kommunikere (del)resultater, som kan bringe den undersøgende proces videre i forhold til at løse den matematiske problemstilling.
Det kunne fx være i undervisningsaktiviteten Tre på stribe i 3D, hvor eleverne skal finde ud af, på hvor mange måder man kan få tre på stribe i 3D kryds og bolle. Typisk vil elever miste overblikket, glemme og ikke drage nytte af tidligere indsigter, hvis de ikke undervejs i processen sørger for at samle op og dele deres tanker i gruppen, gerne gennem en form for skriftlig notation, så det hele ikke skal rummes og huskes i hovedet.
Noter:
Blomhøj, M. (2021). Undersøgende matematikundervisning – fra teori til praksis. Håndbog om matematik i grundskolen. Læring, undervisning, vejledning. 2. udgave. Dansk Psykologisk Forlag